Hjælpemidler til job, hvis du har handicap
Hvem kan få hjælpemidler?
Du kan få bevilget hjælpemidler, som kan kompensere for dit handicap, hvis du har en funktionsnedsættelse, som gør, at du møder barrierer i dit job eller ved deltagelse i tilbud fra jobcentret.
Muligheden for hjælpemidler gælder, hvis du er:
ansat på almindelige arbejds- og lønvilkår
ansat i fleksjob eller i løntilskud
selvstændig
ledig, der deltager i forløb gennem jobcentret, fx virksomhedspraktik.
Det er en betingelse, at hjælpemidlet er afgørende for, at du kan varetage dit job.
Dit jobcenter tager stilling til, om du er berettiget til et hjælpemiddel.
Hvad kan jeg få?
De kompenserende hjælpemidler kan både være arbejdsredskaber og mindre tilpasninger af arbejdspladsen, fx:
specielt pc-udstyr til blinde og svagtseende
audioudstyr til hørehæmmede
ordblinderedskaber
en speciel ergonomisk kontorstol
installation af en trappelift.
Hvordan søger jeg om hjælpemidler?
Du skal som medarbejder starte den digitale ansøgning, hvorefter ansøgningen videresendes til underskrift ved arbejdsgiveren.
Her kan du give konstruktiv feedback til redaktøren af denne side
Skriv en kommentar til siden.
Vi følger op på alle henvendelser, men husk at dette er feedback til denne side og hjemmesiden vejen.dk.
Bemærk, at følsomme og/eller fortrolige personoplysninger ikke må sendes via feedback, men i stedet skal sendes via Digital Post.